7 minutters work out

YES det er fandeme i orden kun at bruge 7 minutter på en workout. Jeg har hverken tid eller lyst til at bruge timer i et træningscenter (det har jeg faktisk prøvet) men jeg vil samtidig gerne prøve at holde mit “hylster” lidt i form.

min lille gang er mit træningscenter 🙂


Da jeg ramte de 40 (for 7 år siden) gik det for alvor op for mig at min krop ikke ligefrem blev pænere med alderen. Jeg så begyndelsen til de der mormor arme og det der hang før, det begyndte at hænge endnu mere. Mormor armene tror jeg er svære at få bugt med, men der er faktisk måder at holde kroppen i form på, der ikke kræver vildt meget. Hverken i tid eller plads.

7 minutters workout

Jeg prøver at starte min dag med een eller anden form for motion. Enten denne 7 minutters workout eller udstrækninger og yoga øvelser. Lidt er altid bedre end ingenting!

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 7-min.-workout-screen.png

Det geniale ved 7 minutters workout er ….TADAAAA at det tager 7 minutter. Seriøst det passer lige til mit temperament. Jeg har downloaded appen i app store og så er det rimelig nemt at gå igang. Det er tilmed ret svært at fortælle min hjerne at jeg ikke har 7 minutter om dagen hvor jeg vil gøre noget godt for min krop. Helt ærligt bruger jeg den ikke hver dag, men jeg prøver at smide den ind hver anden dag.

Hvordan virker 7 min. app?

Appen er rimelig let afkodelig. Der er forskellige forløb du kan vælge og så trykker du dig bare igennem. Der er beskrivelser af hver øvelse og tilhørende videoer hvis du vil have forklaret noget.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 7-min.-workout-program.png
7 minutter beginner program

Der er en stemme der tæller ned mellem hver øvelse og du kan følge din fremgang og se hvilke dage du har trænet. Jeg har desværre ikke opnået samme form som modellerne på startsiden men det lever jeg også fint med 🙂

Jeg har ikke benyttet mig af andre ligende apps men jeg er sikker på der er et hav af dem. Så det er bare om at søge lidt rundt og finde den der passer dit temperament.

Interesseret i at læse mere om krop og sind så kig videre på https://www.lev-godt.dk/krop-og-sind/