Business,  Hverdag

Når man rammes af en arbejds “bombe”.

For halvanden måneds tid siden sagde min chef op, og det har sat dagsordenen den sidste måned rent arbejdsmæssigt. Men hvad gør man når sådan noget sker? Well – jeg gør det jeg er bedst til. Jeg skaber overblik og går i “struktur mode”…..

Nye tider

Jeg startede i mit nuværende job for 1,5 år siden og jeg har haft et fantastisk samarbejde med min chef. I min branche er der aldrig garanti for at folk bliver hængende længe i deres job, og der er stor udskiftning mellem de forskellige tv stationer og produktionsselskaber. Derfor kom det heller ikke som en kæmpe overraskelse at hun sagde op, men det var en ærgerlig een af slagsen. Vi har nemlig kørt et godt og meget tæt makkerskab. Vigtigst af det hele så har det været et sjovt og lærerigt makkerskab.

Struktur struktur struktur

Det er jo ikke fordi jeg ikke lavede noget før min chef sagde op. Det vil være en stor underdrivelse. Men i alle områder (og perioder) af mit liv, har jeg været omgivet af forandringer. Det har gjort mig både opmærksom på mine egne mønstre og på andres. Det har også gjort mig bevidst om at forandring, for mig, er noget sjovt og spændende. Når først “chokket” har lagt sig.

At skabe sig et overblik og dernæst struktur for den kommende tid, har altid være min ven i forandringstider. Det kan lyde selvmodsigende, for hvordan skaber man struktur og overblik, når der sker en pludselig forandring?

Det handler om at acceptere at det der var i går, ikke er der i dag. Og at du ikke kan vide hvad der kommer i morgen. Den erkendelse er vigtigt, for den handler lige så meget om at accepeter at tingene ikke er kontrollerbare lige nu. Når det først er sket, kommer der en lettelse og så kan du sætte struktur på hvad der så skal ske. Det kan kræve lidt øvelse, men faktisk er det ikke så svært. Det handler om at give slip på kontrollen. At kaste sig ud i det “fri”.

Hvad skal der så ske? I mit tilfælde har det handlet om at der skal ske det der altid er sket. Arbejdslivet og de interne processer må ikke gå i stå, fordi chefen siger op. Vi skal fortsætte arbejdet og følge den vej vi har lagt sammen. Der skal træffes beslutninger som før, der skal handles og der skal produceres. Hvad fremtiden så bringer af strukturændringer i organisationen – det vil tiden vise. Så er der en ny virkelighed at tage stilling til.

arbejdsfrokost i Carlsbergbyen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *