Hverdag,  Krop,  Motivation

Påske Status

Påskeferien er ved at være slut og det er tid til at lave en lille status. I år var fridagene uden børn og det satte selvfølgelig en anden dagsorden, end hvis alle 4 piger havde været i huset. Havde alle børn været der havde lydniveauet garanteret været en del højere og smilene størrere. Men når det er sagt så handler det jo om at finde på andre ting at gå op i når nu man ikke kan have børnene hos sig altid. Det kan du læse lidt mere om her https://www.lev-godt.dk/2019/04/17/paaske-uden-boern/

Årets første dukkert

Shit det var koldt men torsdag morgen blev det tid til årets første dukkert i øresund. De seneste par år (efter køb af vores første sommerhus) har vi prøvet at bade hele året rundt. Denne vinter har dog stået på salg af det gamle sommerhus og køb og indflytning i det nye og det har betydet at vi ikke har fået holdt denne tradition ved lige. Og det er altså skide koldt synes jeg. Også selv om man gør det løbende gennem vinteren. Men det føles endnu voldsommere når man holder en pause. 

Men ned skulle vi sgu og det blev nok verdens hurtigste dukkert. Jeg følte seriøst mine ben ville falde af og at mit hjerte var ved at hoppe ud af kroppen. Men åh den fantastiske følelse det var da jeg endelig kom op og viklede badekåben om kroppen. Blodomløbet fik sig et ordentligt shock og varmen bredte sig straks til alle knogler. Det er simpelthen verdens bedste fornemmelse.

Surprice besøg

Een af de fedeste ting ved at have et sommerhus er at der næsten altid kommer mennesker forbi uanmeldt. Der skal ikke invteres eller arrangers noget, for folk dukker lige op på vej til en anden destination eller fordi de keder sig hjemme og har lyst til selskab. Fredag i påsken var også sådan en dag hvor vi fik besøg af både Peters kusine Trine og hendes mand Mickey. Derudover kom min veninde Lotte forbi og vi fik mulighed for at hænge ud en hel eftermiddag. Solen skinnede fra en klar himmel og det føltes præcis som en dansk sommer dag. Bedre findes det simpelthen ikke.

Massagebriksen kom frem

Massagebriksen er flyttet til sommerlandet og jeg savner at gøre brug af min massøruddannelse. Så da Lotte bad om massage hev jeg fluks briksen ud på terrassen og gik i krig. Senere blev det Peters tur og heldigvis ligger sommerhusets terrasse i læ fra både vind og kig fra grusvejen foran huset:-)

Påskefrokost i Rørvig

Den eneste “rigtige” påskefrokost det blev til i år, blev faktisk en påskemiddag! Peters bror Jeppe og hans kone Gitte havde inviteret på mad og hygge i deres sommerhus i Rørvig. Nu skal det lige siges at Jeppe (ud over at eje hotel alexandrahttp://hotelalexandra.dk) er en sand gammel mesterkok og derfor er det altid en uovertruffen fornøjelse at få mad hos dem. Vi fik intet mindre end 8 retter, 2 gange fisk (som Jeppe selv havde fanget selvfølgelig), 2 gang kød og 2 kager som Gitte havde bagt. Dertil diverse salater og hvide asparges i suppe til at starte på. WOW et måltid!

Der er simpelthen ikke noget bedre end en hel aften med dem og deres fantastiske mad krydret med gode dybe snakke om alt og ingenting.

Det skulle da lige være at have alle børn med 🙂

Men nu er vi retur i København og alle 4 piger har fundet hjem til os igen. Der er 5 legekammerater på besøg hos Solvej og Lucca er lige kommet hjem fra ridning. Det har været fantastisk luksus med 5 fridage og i morgen starter endnu en hektisk uge. Det bliver nu også meget rart at komme tilbage til hverdagen..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *