Motivation,  Sind,  Sundhed

Nemme tips mod stress

Stress kan komme snigende og overrumple dig fra den ene dag til den anden. Men før du kommer der til, vil jeg gerne give dig nogle nemme tips mod stress du kan bruge i din hverdag. Råd der ikke kræver store omlægninger af dit liv. Eller kræver at du trækker stikket helt ud.

De fleste af os ønsker nemlig bare at bevare dagligdagen som den er uden at skulle ændre utroligt meget. Det gode er at det faktisk er muligt.

Her er nogle helt basale områder der kan hjælpe dig

  1. Sig fra. Åhhh den her har jeg kæmpet med rigtig meget! Men nøj hvor det giver plads til begejstring når man først prøver det. For rent faktisk er der jo ikke en lov der siger at man ikke må sige nej til de ting man inviteres til. Det er faktisk helt OK at sige nej tak – også uden begrundelse. Når først man har øvet sig lidt bliver det nemt. Du vil hurtigt mærke lettelsen over at få ro til det der er vigtigst i dit liv og fornøjelsen over at have valgt aktivt JA til de ting du så siger ja til.
  2. Sæt din mobil på lydløs når du skal sove og fjern den fra dit natbord. Det gør faktisk en forskel at den ikke ligger liiiige der ved siden af dig og du kan sagtens høre den når vækkeuret ringer. Der er desuden en funktion på de fleste mobilder hvor du kan indstille bestemte numre så hvis de ringer 3 gange så går den på lyd igen. Såååå der er faktisk ingen undskyldning for at slå lyden fra 🙂
  3. Giv dig selv en daglig pause. Sørg for at tage 5 min. i løbet af dagen hvor du går ud i solen, lukker din kontordør, står på altanen, drikker en kaffe på den lokale cafe eller bare går ud og drikker et glas vand i køkkenet. Men husk at efterlade din telefon så du får 5 minutter helt alene. Det er vildt enkelt men det virker faktisk.
  4. Vær ikke bange for at bede om hjælp. Det er skide svært! Men prøv at vende den om og tænk på hvordan du ville svare hvis der kom en ven, kollega, søskende og spurgte dig om hjælp? Ville du så ikke springe til og hjælpe? Det behøver ikke være dig selv der skal stå for det hele. Husk at selv hjælp til små ting kan gøre en kæmpe forskel!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *